Her finder du beskrivelse af behandlingsmetoder

under behandling finder du en beskrivelse af et typisk forløb.

Kognitiv Terapi

Kognitiv Terapi er en psykoterapeutisk hovedretning, der afhælper følelsesmæssig lidelse og ændrer uhensigtsmæssig adfærd, dvs. adfærd som hæmmer livsudfoldelse. Kognitiv Terapi er en korttidsorienteret fokuseret form for psykoterapi som er udviklet på baggrund af viden om, at psykiske forstyrrelser ofte medfører vanemæssige fejl i tankeprocesser og forestillingsbilleder.

Kognitiv Terapi retter sig primært mod tænkningen (kognitionerne) – det er ikke situationen – men vores tanker om, og fortolkning af, situationen der volder os problemer. Kognitiv Terapi er virksom i forhold til mange forskellige psykiske vanskeligheder og har især vist sig effektiv i behandling af angst og depression. I Kognitiv Terapi tager psykologen primært udgangspunkt i de vanskeligheder klienten oplever her og nu. Psykologen og klienten arbejder med de tanker klienten gør sig i forskellige situationer. Dette ud fra en erkendelse af, at der er en tæt sammenhæng mellem tanker, følelser, fysiske reaktioner og adfærd. Klienten introduceres for en række redskaber, der har vist sig virksomme i forhold til de psykiske vanskeligheder klienten har. I et samarbejde mellem klienten og psykologen aftales hjemmeopgaver som klienten udfører mellem samtalerne.

 

Stresshåndtering

Stress har de seneste år været mærkbart stigende. F.eks. oplever mere end hver 4. af alle arbejdstagere i Europa stresbetingede helbredsproblemer. Mange oplever også stress i forsøget på at få balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi må løbe hurtigere og hurtigere for at nå det hele. Der stilles krav fra alle sider – ikke mindst fra os selv.

Når vi bliver stressede går der en kropslig reaktion igang. Der frigives korttidsstresshormoner (adrenalin og noradrenalin) og langtidsstresshormon (kortisol). Korttidsstresshormonernes funktion er at sørge for bl.a. udvidede luftveje, frigivelse af røde blodlegemer og et øget blodtryk. Dette med henblik på at få mere ilt i blodet og rundt i kroppen. Desuden skærpes vores sanser og opmærksomhed på den trussel, vi er udsat for. Langtidsstresshormonet sørger for brændstof til korppen ved bl.a. at nedbryde fedtstoffer og sukkerstoffer. Herved gøres krop og sind klar til kamp eller flugt – hvilket som hovedregel er godt. Godt at vi kan mobilisere ekstra energi og f.eks. klare eksamen eller løbe efter bussen. Men i mange situationer i dag – hvor det ikke er muligt “at kæmpe eller flygte”, hvor man nogle gange befinder sig i situationer man ikke umiddelbart kan ændre på, i en tid hvor de mentale og følelsesmæssige krav er høje – er der en lang række ulemper og bivirkninger forbundet med disse fysiologiske reaktioner.

Længerevarende stress eller mange hyppige stress-påvirkninger øger risikoen for udvikling af fysiske sygdomme som bl.a. sukkersyge, forhøjet blodtryk, blodpropper og infektioner. Desuden øges risikoen for en lang række psykiske symptomer som f.eks. søvnbesvær, hukommelsesproblemer, koncentrationsforstyrrelser, indre uro og dårligt humør. I dag ved man, at der er risiko for udvikling af depression som følge af længerevarende stress. Adfærdsmæssigt kan man se ændringer som komme for sent på arbejde, til møder, får svært ved at skille væsentligt fra ikke-væsentlig, samt i svære tilfælde kan udvikling af et misbrug forekomme, som en slags selvmedicinering af symptomer som f.eks. søvn-besvær.

Stresshåndtering drejer sig i høj grad om at se på den situation man står i, på de krav der stilles til en. Desuden kan det også være nødvendigt at se indad – se på de krav man stiller til sig selv.

Der findes mange metoder og redskaber til stresshåndtering som afspænding, mindfulness, ændringer og omstrukturering i forhold til ydre og indre krav, afklaring af personlige værdier og af hvad man kan gøre noget ved (beslutninger) og af hvad man ikke kan ændre (accept).

Krisebehandling

De fleste mennesker kommer i løbet af livet i en eller flere krisesituationer. Det er en proces at skulle igennem. Ofte kommer man igennem disse kriser med familie og venners hjælp. Men nogle gange er smerten så dyb, tabet så stort, hændelsen så voldsom, reaktionerne så ukontrollerbare – at man får brug for hjælp, for psykologbehandling.

Der er ikke tale om debriefing og akut krisebehandling, som kan gives lige efter hændelsen. Denne krisebehandling jeg tilbyder vil typisk gives fra et par dage efter hændelsen og fremefter.

Sorgbearbejdning

Når mennesker står overfor tab og sorgen ved tabet er det ofte en livskrise hvor familie og venner træder til. Nogle gange kan sorgen og smerten dog være så lammende, smerten så overvældende at behovet for psykologhjælp kan opstå. Både umiddelbart efter men også 1 år – eller mange år – efter.

Hypnose og visualisering

Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed, en måde at blive så afslappet på at hjernesvingningerne bringes ned.

Hypnose er ikke terapi i sig selv, det er et værktøj til at komme i trance, hvorefter psykologen arbejder ud fra en psykoterapeutisk metode for at løse problemet. Hypnose er således en kontekst for psykoterapi og ikke et terapisystem i sig selv. En person i trance får adgang til egne ressourcer som vedkommende normalt ikke oplever eller har adgang til i bevidst tilstand.

Hypnose er ikke som dét som vises i TV!

Folk i hypnose har altid deres egen fri vilje og kan ikke hypnotiseres til at gøre ting udenfor egen vilje. Hypnosen kan altid stoppes af personen selv – på hvilket som helst tidspunkt.

Hypnose anvendes hos mig primært til at opnå en meget afslappet tilstand, hvor der bl.a. arbejdes med øget selvværd. Her vil der typisk være tale om en dobbeltsession midt i et terapeutisk forløb.

Der kan også være tale om f.eks. rygestop hvor forløbet vil være en indledende samtale på 45 min. efterfulgt af selve behandlingen som varer 90 min.

Visualisering er en metode til at opnå en meget afslappet tilstand, hvor der bl.a. arbejdes med omstrukturering af uhensigtsmæssige tankemønstre i forhold til bl.a. stress, lavt selvværd, nervøsist, angst, smerter oa.
Denne tilstand er ikke så dyb som hypnose.

¨

Parterapi, IMAGO

IMAGO-metoden er udviklet af ægteparret Harville Hendrix og Helen Hunt i USA i 19080’erne. Det er en dialogform der er udviklet til par, men den kan også bruges i andre relationer.

Teorien bag IMAGO-terapi er at vores hukommelse “lagrer” de forskellige oplevelser vi har haft med vore forældre i opvæksten. Dette gælder både de positive og negative aspekter af vores erfaringer fra kontakten med mor og far. Disse danner baggrund for et indre sammensat billede af vores idéelle partner og bliver dermed betydningsfulde for vort valg af partner. Dette billede kalder vi vores imago. Det præger efterfølgende også arten og omfanget af vores konflikter og frustrationer i parforholdet. Vi udvikler nemlig overlevelsesstrategier og eventuelle fortrængninger samt følelsesmæssige blokeringer i opvæksten – vi tilknytter os også på forskellige måder til vores forældre afhængig af opvækst. Ved at blive bevidstgjort om dette – og arbejde med det i terapien – vil nye og mere hensigtsmæssige kommunikations- og adfærdsmønstre udvikles.

IMAGO-relationsterapi er en terapeutisk metode der lærer jer at tale sammen på en måde der sikrer at I begge bliver hørt og forstået af hinanden.

IMAGO-dialogen kaldes også for den bevidste dialog og er en struktureret dialogform, som fremmer imødekommenhed i stedet for sammenstød. Dens vigtigste 3 elementer er spejling, anerkendelse og indføling.

Spejling: (aktiv lytning) er første trin. her fortæller den ene part hvad hun/han oplever som f.eks. en frustration i forholdet. Partneren lytter opmærksomt og gentager med jævne mellemrum (spejler) det hun/han har hørt så ordret som muligt. Her er det vigtigt ikke at blande egne meninger, synspunkter og forklaringer ind. Dette er med til at sikre at den som fortæller er sikker på at blive hørt og opleve sig forstået.

Anerkendelse: er næste skridt hvor den der lytter anerkender indholdet af det der er blevet sagt. Dette gøres ved at den der lytter fortæller hvad der giver mening – også selv om han/hun ikke nødvendigvis er enig. Pointen er at at give udtryk for at kunne se tingene fra modpartens synspunkt uden at opgive sin egen mening. Herved vil det fremgå at den der lytter har fanget sammenhængen og meningen i det som er blevet bragt på bane af partneren.

Indføling: (empati) er tredje trin, hvor den, der lytter indlever sig i fortællerens situation, følelsesmæssigt prøver at sætte sig i den andens sted og give udtryk for sin forståelse for senderens følelser. Dette kan gøres ved at lytteren giver et gæt på, hvordan han/hun tror det må opleves at være i sin partners situation.

Målet med IMAGO-parterapi er at få parret til føre en konstruktiv dialog i stedet for at gå i magtkamp som det ofte sker, når den første forelskelse har lagt sig og konflikter begynder at dukke op.

Luk Menu