Stress har de seneste år været mærkbart stigende. F.eks. oplever mere end hver 4. af alle arbejdstagere i Europa stresbetingede helbredsproblemer. Mange oplever også stress i forsøget på at få balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi må løbe hurtigere og hurtigere for at nå det hele. Der stilles krav fra alle sider – ikke mindst fra os selv.

Når vi bliver stressede går der en kropslig reaktion igang. Der frigives korttidsstresshormoner (adrenalin og noradrenalin) og langtidsstresshormon (kortisol). Korttidsstresshormonernes funktion er at sørge for bl.a. udvidede luftveje, frigivelse af røde blodlegemer og et øget blodtryk. Dette med henblik på at få mere ilt i blodet og rundt i kroppen. Desuden skærpes vores sanser og opmærksomhed på den trussel, vi er udsat for. Langtidsstresshormonet sørger for brændstof til korppen ved bl.a. at nedbryde fedtstoffer og sukkerstoffer. Herved gøres krop og sind klar til kamp eller flugt – hvilket som hovedregel er godt. Godt at vi kan mobilisere ekstra energi så vi kan klare den ekstra belastning som f.eks. overarbejde i en periode, en eksamen eller løbe efter bussen.

Det forholder sig desværre ofte således i dag, at når vi belastes er det ikke er muligt “at kæmpe eller flygte”, og dette i en tid hvor de mentale og følelsesmæssige krav er høje Det giver en lang række bivirkninger, som gør at der er mange som lider af stress. 

Længerevarende stress eller mange hyppige stress-påvirkninger øger risikoen for udvikling af fysiske sygdomme som bl.a. sukkersyge, forhøjet blodtryk, blodpropper og infektioner. Desuden øges risikoen for en lang række psykiske symptomer som f.eks. søvnbesvær, hukommelsesproblemer, koncentrationsforstyrrelser, indre uro og dårligt humør. I dag ved man, at der er en risiko for udvikling af depression som følge af længerevarende stress. Adfærdsmæssigt kan man se ændringer som komme for sent på arbejde, til møder, får svært ved at skille væsentligt fra ikke-væsentlig, samt i svære tilfælde kan udvikling af et misbrug forekomme, som en slags selvmedicinering af symptomer som f.eks. søvn-besvær.

Stresshåndtering drejer sig i høj grad om at se på den situation man står i, på de krav der stilles til en. Desuden kan det også være nødvendigt at se indad – se på de krav man stiller til sig selv.

Der findes mange metoder og redskaber til stresshåndtering som afspænding, mindfulness, ændringer og omstrukturering i forhold til ydre og indre krav, afklaring af personlige værdier og af hvad man kan gøre noget ved (beslutninger) og af hvad man ikke kan ændre (accept). Dette kan jeg hjælpe med.